Lokallisten Bedre Borgerinddragelse

Hjem
Skriv til Bedre Borgerinddragelse


Sideoversigt

Brug menupunkterne til at komme til den tilsvarende overskrift på siden


Uddybning af mærkesager

1. Bedre Borgerinddragelse
Demokrati betyder folkestyre. Ordet stammer fra græsk (demos = folk, kratein = at styre/herske). I et demokrati vælger folket nogle personer til at repræsentere dem i Folketinget og i kommunalbestyrelserne.

    Jeg synes dog ikke vores demokrati fungerer i praksis. Borgerne bliver bedt om, at sætte et kryds på en seddel fra tid til anden, men ellers har de ikke meget indflydelse på de ting som besluttes.

    Bedre Borgerinddragelse er et forsøg på skabe en mere dynamisk udveksling mellem interesserede borgere og byrådet i Furesø.

    Hvordan dette skal gøres i praksis kan jeg ikke sige med sikkerhed. Vi er nødt til at prøve os frem og se hvad der virker.

    Ideen er altså at afprøve og etablere nogle platforme for en åben dialog imellem borgere som har lyst til at deltage. Dialogen på disse platforme skal være udgangspunktet for den politik jeg fører i byrådet såfremt jeg bliver valgt.

    Om det vil lykkes at skabe en sådan dynamisk udveksling, mellem borgere og byråd kan jeg ikke sige. Jeg kan blot sige, at jeg igennem de seneste år har gjort mig mange brugbare erfaringer med åbne events og inddragelse af mennesker. Jeg har lyst til at prøve at omsætte disse erfaringer til en lokalpolitisk tilgang og jeg mener der er et behov i tiden for at afprøve nogle andre tilgange end dem vi hidtil har benyttet.

2. En Lokalistisk Tilgang
Denne politiske mærkesag er beslægtet med den forrige. Det handler om muligheden for at kunne skabe lokale løsninger.

    De danske kommuner er bundet op på en masse internationale aftaler. Særligt på klimaområdet har kommunerne forpligtet sig på internationale aftaler.

    Som et eksempel kan nævnes den internationale C40 - aftale som 95 af landets 98 kommuner har underskrevet og som forpligter kommunerne på at indgå i "ambitiøse klimahandlingsplaner".

    For det første er disse internationalesamarbejdsaftaler udemokratiske. Vore lokale politikere har truffet aftale med vidtrækkende konsekvenser for borgerne, uden at disse aftaler har været til høring eller afstemning.

    For det andet efterlader det en lokalpolitik som er bundet på hænder og fødder. De lokale politikere er i forvejen underlagt staten, som gerne vil bestemme det meste af det der foregår i kommunerne.

    Hvis man så oven i det lægger de her forpligtende internationale aftaler, som kommunerne har indgået så bliver der ikke meget reelt lokalpolitisk råderum tilbage.

    Jeg vil, hvis jeg bliver valgt gøre hvad jeg kan for at nedbringe mængden af nationale og internationale samarbejdsaftaler, som Furesø indgår i.

    Jeg går ind for færre internationale samarbejdsaftaler og mere lokalpolitisk råderum.

3. Humanisering frem for digitalisering
Jeg tænkt meget over digitaliseringen.

Det er som om at vores leder med vold og magt vil digitaliserer vores samfund mest muligt.

Jeg har selv meget teknik orienteret og elsker sådan set computer og de muligheder de giver os men det skal sgu da ikke være på bekostning af menneskelige relationer og kontakt.

Jeg ser i det daglige hvordan ældre mennesker som ikke har noget integreret forhold til at bruge computere hele tiden bliver sat udenfor. Alting skal ordnes med MitID og selv hvis man vil snakke med nogen så skal man bevæge sig ned på Borgerservice og få en tid hvilket kan være svært for mange. Bare det at få tid til at snakke med nogen hos borgerservice kræver en digital registrering forinden.

Regeringens nye sundhedsreform investerer massivt i digitale løsninger. Tablets, skærmbesøg robotstøvsugere osv.

I min optik er der slet ikke tale om at give et løfte til ældreplejen. Der er reelt tale om at give et løft til teknologifirmaerne.

De ældre vil sandsynligvis ikke være synderligt glade for at få erstattet virkelige besøg med skærmbesøg eller at få erstattet menneskelig rengøringshjælp med en robotstøvsugere.

Det er povert og det er dumt.

Der må være råd og plads til menneskelig kontakt i vores samfund og den digitale udvikling skal ikke ekskludere de mennesker som har været med til at skabe det samfund vi har i dag.

4. En Velfungerende Ældrepleje
Som SOSU-assistent i kommunens hjemmepleje har jeg første parket til at kunne følge udviklingen i ældreplejen i praksis.

    Jeg ser en ældrepleje som bliver gradvist ringere og ringere til trods for politikernes løfter om det modsatte.

    Vi står lige nu midt i en stor strukturel omlægning af ældreplejen. En strukturel omlægning som særligt rammer hjemmeplejen. Dette sker som følge af regeringens nye ældrelov og ældereformen fra 2024. Jeg er meget kritisk overfor denne ældre reform (jeg har skrevet en kronik om det som du kan læse her ).

    Den byder på en radikal omlægning i organisationen af ældreplejen over hele landet. En sådan omlægning er dyr og krævende, og i min vurdering er der tale om en forringelse, hvor der til syvende og sidst bliver færre minutter til ældreplejen ude hos borgerne og mere pres på personalet.

    Jeg kan desværre ikke tilbagekalde en ældre reform der er blevet vedtaget i Folketinget, men jeg kan arbejde på at den lokale tilpasning af den bliver så fornuftig som mulig.

    I det hele taget kan jeg arbejde på at de løsninger der indføres bliver bedst muligt afstemt med virkeligheden. Jeg kan gøre opmærksom på problemer som opstår og foreslå løsninger afsæt i den konkret hverdag.

Tilbage til Sideoversigten

Lidt mere overordnet

Du skal ikke tænke Bedre Borgerinddragelse som et konventionelt parti som kæmper for bestemte politiske mærkesager. Jeg har ganske vidst et par mærkesager, som beskrevet ovenfor og jeg har da også tænkt mig at kæmpe for disse, men det er alligevel ikke det som er mit egentlige projekt. Mit egentlige politiske projekt handler om i det små at begynde at ændre den politiske kultur.

    Det er som om vores samfund stille og roligt er på vej i en retning som ingen af os egentlig ønsker. Som om det nuværende politiske etablissement blot er et teaterstykke som skal holde os hen mens bagvedliggende multinationale interessanter indretter vores samfund efter deres planer uden at vi har nogen indflydelse på det.

    Bedre Borgerinddragelse er et forsøg på at bryde denne dynamik. Et forsøg på i det helt små og nære at spille bolden tilbage til borgerne. Et forsøg på at gøre opmærksom på at den demokratiske model egentligt handler om, at det er borgernes ønsker og interesser, som skal sætte retningen for den politik der føres.

    Du skal ikke stemme på mig pga., min ældrepolitik, min lokalpolitik, min politik på børn - og unge området etc.. Jeg vil sandsynligvis ikke være i stand til at gøre nogen mærkbar forskel på nogle af disse områder.

    Du skal stemme på mig hvis du indser at der er behov for en anden tilgang og hvis du ser værdien i at få en politiker i byrådet som vil sætte fokus på de mere overordnede spørgsmål om hvordan vi indretter vores samfund og hvordan borgerne får indflydelse på dette.

Tilbage til Sideoversigten

Kort om Mikkel Meinike

Mit fulde navn er Mikkel A Meinike Nielsen, men som politikernavn bruger jeg Mikkel Meinike

    Jeg er født på Frederiksberg (København) i 1969, men opvokset i Aarhus. .PP I 1995 blev jeg færdig med min uddannelse, som moderne danser. Jeg arbejdede herefter som professionel danser samt i andre mere eller mindre kunstneriske stillinger frem 2013, hvor jeg uddannede mig til SOSU - Assistent.

    Jeg var i et meget vanskeligt ægteskab, som førte til at min daværende kones og mine to børn blev fjernet af myndighederne.

    Dette førte til, at jeg blev aktivist og arrangør af demonstrationer i første omgang inden for området for urimeligt anbringelser af børn og myndighedsovergreb.

    Da Corona-tiltagene begyndte at rulle i 2020 ændredes mit fokus sig fra det specifikke fokus på børneområdet til et mere generaliseret fokus på i hele samfundet og den samfundsmæssige udvikling.

    Jeg udviklede to formater som har været de faste omdrejningspunkter i mit engagement siden 2020.

    Det ene format hedder "Torsdagslive". Det er en live udsendelse som jeg med små variationer sender hver torsdag formiddag på Facebook. En udsendelse som ser på aktuelle begivenheder og baggrunden for dem ud fra hvad jeg kalder et "bedragserkendende og sandhedssøgende perspektiv".

    Det andet format er den åbne gadefest Hocus Pocus Party. Hocus PocusParty afholdes med små variationer hver anden lørdag på Nytorv i København

    Det er et meningsdannende udendørs diskotek som kombinerer det at have en fest på gaden med en dialog om manipulation og realitet i vores moderne samfund.

    Jeg er med overvejende sandsynlighed den person der har stået bag flest politigodkendte, fredelige demonstrationer (danse-demonstrationer) i Danmark gennem de seneste 5 år.

    I Furesø hjemmepleje fungere jeg i rollen som MED-repræssentant (MED står for medbestemmelse og medindflydelse) for aftenvagten. Jeg i har igennem 2024 og 2025 været aktiv i at rejse en debat om udviklingen i hjemmeplejen blandt andet ved at skabe initiativet Borgere For en Bedre Hjemmepleje (BFBH) . Initiativ kan ses som en forløber for min beslutning om at stille op til kommunalvalget.

    Initiativet vagte en del opmærksomhed særlig fordi Sjællandske Nyheder bragte flere artikler om det. Du finder links til de fleste af disse artikler nederst på siden.

Tilbage til Sideoversigten

Henvisninger, Kronikker og Artikler

Kronik af Mikkel Meinike om den nye ældrereform skrevet til Berlingske tidende. (23. juni 2025)

Artikel om borgermøde og initiativet BFBH bragt iFrederiksborgs Amts Avis lørdag den 10. 5. 2025

Artikel bragt i Frederiksborgs Amts Avis 18. 3. 2025

Kronik bragt i Jyllands Posten 26. 10. 2024

Tilbage til Sideoversigten

Mailadresse - Lokallisten Bedre Borgerinddragelse